Antivirus Essential
Antivirus Essential er et gratis med masser af funktioner, der nemt installeres til i baggrunden at sikre din DiskStation. Det søger automatisk efter opdateringer og planlægger scanning, mens din DiskStation ikke bruges for at maksimere din DiskStations ydelse.
Se nedenstående afsnit for at få mere at vide om, hvordan du konfigurere følgende indstillinger i Antivirus Essential.
Oversigt
Du kan holde styr på, hvordan DiskStation udfører og scanner DiskStation-filer ved at klikke på Oversigt i venstre panel.
Sådan kontrollerer du systemstatus:
Se meddelelsen og det store ikon ved siden af den. Flere oplysninger vises nederst i vinduet. Status kunne være en af følgende:
-
Klar til at scanne: Scanningsprocessen er klar til start ved at klikke på en af skærmknapperne.
-
Initialiserer scanning: Antivirus Essential initialiserer scanningsprocessen.
-
Opdaterer virusdefinitioner: Antivirus Essential installerer de seneste virusdefinitioner.
-
Scanner nu: Scanningsprocessen er i gang lige nu.
-
Scanning fuldført: Scanningsprocessen er færdig, og der er ikke fundet nogen virus.
-
Virus behandlet: Virusser findes og er sat i karantæne.
-
Fare registreret: Virusser findes, men kan ikke behandles. Klik på Prøv igen for at forsøge at behandle de inficerede filer igen.
-
Genbehandler nu: (status vises, når du klikker på Prøv igen). Antivirus Essential genbehandler de registrerede virusser, som ikke blev behandlet under den tidligere scanning.
Sådan scanner du DiskStation-filer for at klikke på en af følgende knapper:
-
Systemscanning: Se efter virusser, som mest sandsynligt er skjult i systempartitioneringen. Systemscanning er særligt nyttig, når du lige skal undersøge sundhedstilstanden for systemet uden at scanne filer i dataenhederne.
-
Fuld scanning: Scan alle filer på din DiskStation for at registrere alle mulige trusler. Hvis der er noget, som får dig til at tænke, at din DiskStation er inficeret, anbefaler vi en fuld scanning.
-
Tilpasset scanning: Scan de angivne mapper på din DiskStation. Hvis der kun er et par mapper, som måske er inficerede med en virus, kan du udføre en tilpasset scanning.
Kendte begrænsninger i ClamAV-motoren:
- Filer, der er større end 4.096MB, bliver ikke scannet.
-
Sandsynligheden for korrekt lokalisering af virusser skjult i arkivfiler (f.eks. ZIP, RAR, ARJ, Tar, Gzip, Bzip2) bliver mindre.
-
Fjernmapper (CIFS) tilknyttet i File Station bliver ikke scannet under Fuld scanning.
Karantæne og logfiler
Når en virus registreres og behandles af Antivirus Essential, fjernes den til afsnittet Karantæne. Du kan også klikke på Logfiler i venstre panel for at se flere oplysninger.
Sådan administrerer du filer i karantæne:
-
Vælg de filer, som du vil administrere, og gør så et af følgende:
-
Klik på Gendan for at gendanne filerne til deres oprindelige placeringer. Du kan markere afkrydsningsfelterne for at tilføje filer til hvidlisten for at springe scanning af de gendannede filer over i fremtiden.
-
Klik på Slet for permanent at fjerne de markerede filer.
-
Klik på Batch-rediger for at gendanne eller slette alle filer i karantæne.
Sådan administrerer du logfiler:
-
Klik på Ryd, og vælg en af menupunkterne for at rydde logfilerne.
-
Klik på Eksporter for at eksportere dine logfiler til en tekstfil, der er gemt på din computer.
-
Klik på Filtrer, og marker eller afmarker afkrydsningsfelterne for kun at se matchende logfiler.
Sådan springer du scanning af visse filer over:
Klik på Karantæne i venstre panel, og følg vejledningen her for at tilføje de markerede filer til hvidlisten.
Planlagt scanning
Som standard kører AntiVirus Essential en scanning af din DiskStation en gang om ugen, når DiskStationen ikke bruges (f.eks. 01.00 om lørdagen). Hvis du vil tilpasse dette, skal du klikke på Planlagt scanning for at sætte en plan for scanningen.
Sådan opretter du en planlagt scanning:
-
Klik på Opret, og angiv type, dato og tidspunkt for scanning.
-
Klik på OK, og klik så på Gem.
Sådan aktiverer eller deaktiverer du en plan:
Marker eller afmarker afkrydsningsfelterne ved siden af planen for at aktivere eller deaktivere den.
Sådan ændrer du en plan:
-
Vælg planen, og klik på Rediger, og angiv dato, tidspunkt og scanningstype.
-
Klik på OK, og klik så på Gem.
Sådan fjerner du planer:
-
Vælg planerne, og klik på Slet.
-
Klik på Gem for at anvende ændringerne.
Opdater
Som standard opdaterer AntiVirus Essential virusdefinitioner regelmæssigt for at sikre, at din DiskStation er beskyttet bedst muligt. For at justere dette skal du klikke på Opdater i venstre panel.
Sådan styrer du, hvordan AntiVirus Essential udfører opdateringer:
Indstillinger
Hvis du vil fastlægge, hvordan AntiVirus Essential håndterer registrerede trusler eller udelukker eller inkluderer visse filer under scanning, skal du klikke på Indstillinger i venstre panel.
Sådan angiver du standardbehandlingsmetoden, når der findes virusser:
Vælg en mulighed i afsnittet Standardbehandlingsmetode, og klik på Anvend.
Sådan scanner du kun visse typer filer:
-
Marker Scan kun bestemte filtyper, og klik på Filtypeliste for at tilføje filtyperne til listen.
-
Klik på Luk og Anvend for af afslutte.
Sådan får du systemet til automatisk at opdatere virusdefinitioner, før det starter hver scanningsproces:
Marker Opdater virusdefinition, før du scanner, og klik på Anvend.